Samarbejdspartnere

All-Travel har omhyggeligt håndplukket sine samarbejdspartnere, så de lever op til vores krav til kvalitet, pålidelighed og service. Ofte har vi samarbejdet med dem gennem mange år, og vi ved, at det er stabile og seriøse virksomheder, der kan sørge for, at vores kunder altid får den service, vi ønsker.

Vi skeler til prisen – men det er ikke altid, det er den billigste løsning på markedet. Til gengæld kan vi love, at det er den bedste til prisen!

Blandt vores samarbejdspartnere finder du:
  • Gouda Rejseforsikring:
    Ikke bare er prisen for en rejseforsikring meget konkurrencedygtig hos Gouda; vores kunder har også altid fået hjælp hurtigt og professionelt, når der var brug for det. Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Gouda og anbefaler gerne en Gouda Rejseforsikring til vores kunder. I øvrigt er det ikke på rejseforsikringen, man skal spare – en hospitalsindlæggelse i USA med hjemtransport kan hurtigt koste et sekscifret beløb eller mere!
  • Holiday Autos: Holiday Autos er verdens største formidler af udlejningsbiler med biludlejning i 80 lande. Priserne er konkurrencedygtige – og så er der prisgaranti, så man ikke pludselig står med uforudsete udgifter på destinationen. I øvrigt hjælper All-Travel med at sikre, at du har de nødvendige forsikringer, hvis du eksempelvis skal leje bil i USA.
Nr. Trandersvej 27-29, 9000 Aalborg - Telefon: +45 9812 5353 - E-mail: allan@all-travel.dk